Den 24. april er National Klimahandledag, og det markeres mange steder i landet med aktiviteter, der sætter fokus på at gøre en positiv forskel. På Sydfyn er der også flere initiativer, og grønne(re) måltider er på menuen både hos Svendborg Kommune, Svendborg Ungdomsskole – og ikke mindst hos Molens Måltider, der greb bolden efter en henvendelse fra Sydfyns Klima- & Naturpartnerskab.
Det tog ikke mange sekunder for Jakob Hirsch, leder af Molens Måltider, at sige ja til at levere en mere klimavenlig menu i anledningen af National Klimahandledag, da Sydfyns Klima- & Naturpartnerskab tog fat i ham.
Kød er en af de mest klimabelastende fødevarer, og derfor batter det virkelig noget på klimakontoen, når kød begrænses eller helt tages ud af kosten.
I et stort studie foretaget af forskere fra University og Oxford, har man konkluderet, at veganeres kost påvirker kloden 30 procent af, hvad en stor-kødspisers kost gør. Derudover kræver en plantebaseret kost kun 46 procent af vandforbruget, som en kødspiserkost bruger.
Læs mere om studiet i forskellene mellem plante- og kødbaseret kost hos videnskab.dk her.